
Foto: Shutterstock
FC København har indledt jagten på den tidligere Brøndby-spiller Jens Stryger Larsen, som ellers var været sat i forbindelse med et comeback på Vestegnen.
Tilbage i sommer-transfervinduet blev Trabzonspor-danskeren Jens Stryger Larsen rygtet flittigt retur til Brøndby, og de rygter er fortsat i efteråret.
Men Brøndby-fansene kan meget vel blive skuffede, for nu har FC København planer om at kapre handlen.
Det skriver 61Saat.
Ifølge mediet vil Løverne forsøge at snuppe Jens Stryger for næsen af Brøndby, hvor han spillede indtil 2013.
Der kan dermed være lagt op til en transferduel mellem de to danske hovedstadsklubber, som begge er ude efter den 31-årige back.
I denne sæson har Jens Stryger Larsen samlet set optrådt 25 gange for Trabzonspor, hvor det er blevet til en enkelt scoring.
Den rutinerede back står alt i alt noteret for 49 kampe og tre mål for det danske landshold, som han debuterede for i 2016.