Medie: Håland ønsker Real Madrid-skifte

0
Det norske stortalent, Erling Braut Håland, er interesseret i at Real Madrid bliver hans næste klub. Real er også interesseret i nordmanden. Det erfarer ABC.

Erling Braut Håland har taget Bundesligaen og resten af verden med storm, og det har naturligvis også medført interesse fra andre store klubber.

Forrest i køen er Real Madrid angiveligt, og nordmanden ser også Kongeklubben som sin næste klub.

Ifølge mediet ABC, så skulle Hålands lejr have bedt Borussia Dortmund om at lytte til bud, hvis Real Madrid henvendte sig.

Håland har dog ikke travlt med at skifte, og derfor er han indstillet på først at skifte til næste sommer, hvis det ender sådan.

LÆS OGSÅ: Håland-agent: Han skifter ikke til sommer

Hans agent, Mino Raiola, har også tidligere udtalt, at den 19-årige angriber ikke har travlt med at forlade Dortmund.

Men Håland er altså udpeget som den oplagte erstatning for aldrende Karim Benzema, eftersom sidste sommers angrebskøb, Luka Jovic, har haft vanskeligt ved at overbevise Zinedine Zidane om sit værd.

19-årige Håland har samlet set scoret 40 mål i 33 kampe for RB Salzburg og Borussia Dortmund i denne sæson, heraf har han scoret ti mål i otte Champions League-kampe.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE