
Foto: Shutterstock
Den 27-årige Tottenham-angriber Harry Kane ønsker at fortsætte i Premier League, og får man muligheden, vil han til Manchester United eller Manchester City.
Harry Kane har kontrakt med José Mourinhos Tottenham frem til sommeren 2024, men der er alligevel en del rygter om, at englænderen kan forlade klubben til sommer.
Nu melder The Independent så, at den engelske landsholdsprofil selv har et ønske om at fortsætte i Premier League.
Får han mulighed for at forlade Tottenham, ønsker angriberen ifølge mediet at skifte til enten Manchester United og Manchester City, så han kan blive i Premier League.
Derudover skulle Ligue 1-giganten Paris Saint-Germain se Harry Kane som en potentiel erstatning for Kylian Mbappé, som de kan miste til sommer.
I indeværende sæson har Tottenham-profilen spillet 42 kampe i alle turneringer, hvor han har kvitteret med 29 mål og 16 assists.
Han har været i London-klubben siden ungdomsårene, kun afbrudt af forskellige lejeophold.