Medie: Heldig Klopp kunne have mistet stopper

0
Medie: Heldig Klopp kunne have mistet stopper

Foto: Shutterstock

Liverpool og Jürgen Klopp kunne have mistet 23-årige Nathaniel Phillips på Deadline Day, men stopperens skifte glippede til klubbens held. 

Nathaniel Phillips fik sin Premier League-debut for Liverpool i lørdagens sejr på 2-1 hjemme over West Ham, hvor stopperen gjorde det godt.

Flere skader i defensiven har betydet, at Jürgen Klopp måtte lade den 23-årige midterforsvarer starte inde.

Phillips kunne dog have taget afsked Liverpool på transfervinduets sidste dag i oktober. Det skriver James Pearce fra mediet The Athletic.

Liverpool havde angiveligt givet Nathaniel Phillips tilladelse til at forhandle personlige vilkår på plads med Championship-klubben Swansea og var klar til at sælge stopperen, men The Swans besluttede i stedet at hente Joel Latibeaudiere og Ryan Bennett ind.

Det viste sig at være til Klopps held, da Nathaniel Phillips kan komme til at spille en stor rolle for Liverpool i denne sæson.

Udover forsvareren melder James Pearce, at Xherdan Shaqiri også var tæt på at forlade Liverpool, men han ændrede mening og valgte at blive i klubben.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE