Medie: Her er Manchester Uniteds Højlund-pris

0
Rasmus Højlund

Foto: Shutterstock

Manchester United-danskeren Rasmus Højlund bliver rygtet kraftigt væk fra klubben i øjeblikket, og nu er der blevet smækket et prisskilt på ham.

Juventus, Napoli, West Ham og Leeds.

Det er nogle af de klubber, der på det seneste har været sat i forbindelse med Rasmus Højlund, og nu er der nyt.

Tuttomercato melder således, at United har smækket et klækkeligt prisskilt på den danske landsholdsspiller.

Ifølge mediet kræver United 60 millioner euro for den 22-årige angriber, hvilket svarer til i omegnen af 448 millioner kroner.

Det bliver dermed ikke helt billigt for interesserede klubber at sikre sig Højlund, selvom han er inde i en skuffende periode.

I denne sæson har angriberen samlet set optrådt 42 gange for De Røde Djævle, hvor det er blevet til otte mål og fire oplæg.

Rasmus Højlund står dertil noteret for 22 kampe for det danske landshold, hvor han har bidraget med syv scoringer.

Medie: Arteta kigger på engelsk landsholdsspiller
Medie: José Mourinho vil hente Thomas Müller

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE