
Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Photo
Pierre-Emile Højbjerg er på blokken i den italienske storklub Juventus, der har danskeren øverst på ønskelisten. Det skriver mediet Sport Mediaset.
Tilbage i sommeren 2020 skiftede Pierre-Emile Højbjerg til Tottenham, og siden har han været fast mand på holdet.
Dog er danskeren røget på bænken i denne sæson, hvor Ange Postecoglou har taget over, og derfor kan han være på vej væk.
Og ifølge Sport Mediaset kan 28-årige Højbjerg meget vel have kurs mod Serie A.
Mediet beretter, at danskeren topper ønskelisten i Juventus, men de kan få problemer med at hente ham.
Midtbanespilleren vil nemlig koste 30 millioner euro, svarende til knap 224 millioner kroner, og det kan blive for meget for Juve.
Derfor har italienerne planer om at leje Højbjerg i januar med en option, der gør det muligt at købe ham til sommer.
Pierre-Emile Højbjerg er i skrivende stund til landsholdssamling med Danmark.