Medie: Inter har accepteret Chelsea-bud på profil

0
Medie: Inter har accepteret Chelsea-bud på profil

Foto: Shutterstock

Champions League-vinderne fra Chelsea har angiveligt fået accepteret et bud på den ombejlede Inter-profil Achraf Hakimi. Det skriver Corriere dello Sport. 

22-årige Achraf Hakimi har haft en stærk sæson for Inter, hvor han var en vigtig profil på det succesrige mandskab, som endte med at sikre sig det italienske mesterskab.

Nu er Serie A-storklubben dog nødt til at skille sig af med flere spillere på grund af økonomiske problemer, og Hakimi har derfor været rygtet flittigt væk.

Her har storklubber som Arsenal, Real Madrid og Chelsea været nævnt, og nu skulle én af de tre være meget tæt på at signe den marokkanske højreback.

Ifølge Corriere dello Sport har Inter accepteret et bud fra Chelsea, som lyder på 50 millioner euro, svarende til ca. 371 millioner kroner, plus Emerson Palmieri.

Derudover skulle Thomas Tuchel og co, også være parate til at inkludere navne som Tammy Abraham, Davide Zappacosta og Mateo Kovacic i handlen.

Hakimi har kontrakt med Inter helt frem til 2025.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE