
Foto: Shutterstock
Den italienske storklub Lazio er efter sigende ude efter at signe den udskældte Chelsea-målmand Kepa Arrizabalaga. Det melder mediet The Athletic.
27-årige Kepa har længe været en meget omdiskuteret figur i London-topklubben Chelsea, hvor han har været heftigt kritiseret af både fans og eksperter.
Det har tidligere ført til mange rygter om den spanske keepers afgang, men noget skifte er det dog ikke blevet til.
Men ifølge det engelske medie The Athletic kan Kepa meget vel nærme sig et Chelsea-exit, for italienske Lazio skulle være på jagt efter ham.
Her er den forhenværende Chelsea-manager Maurizio Sarri i øjeblikket cheftræner, og han kender derfor Kepa ganske udmærket.
I skrivende stund er Kepa førstevalget for The Blues, da man har sendt Édouard Mendy afsted til Africa Cup of Nations med Senegal.
Spanske Kepa kom til Chelsea i 2018 og har en kontrakt med klubben, som løber frem til sommeren 2025.