Medie: Jack Grealish er interesseret i City-skifte

0
Medie: Jack Grealish er interesseret i City-skifte

Foto: Shutterstock

Aston Villa-anfører Jack Grealish er efter sigende selv interesseret i at skifte til Premier League-topklubben Manchester City. Det melder Football Insider. 

Der har længe været rygter om en masse forskellige topklubber, der hellere end gerne vil signe Aston Villa-profilen Jack Grealish.

Den 25-årige engelske landsholdsspiller har især været kædet sammen med Manchester City, og det kan meget vel komme til at ske.

I hvert fald melder Football Insider, at Grealish skulle have fortalt sine nærmeste venner, at han er åben for et skifte til Etihad.

Der har tidligere været forlydender om, at et potentielt køb af offensivspilleren ville koste op mod 100 millioner pund, svarende til svimlende ca. 856 millioner kroner.

I denne sæson har Jack Grealish spillet 23 kampe for Aston Villa i alle turneringer, hvor han har bidraget med syv scoringer og 12 oplæg.

Hans kontrakt med Premier League-klubben løber frem til sommeren 2025.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE