
Foto: Shutterstock
Den tyske landstræner Joachim Löw kan blive Zinedine Zidanes afløser i Real Madrid på et tidspunkt, hvis La Liga-storklubben vil af med franskmanden.
Joachim Löw meddelte for nylig, at han har tænkt sig at stoppe som landstræner for Tyskland, når sommeren EM-slutrunde er forbi.
Og den rutinerede træner kan meget vel ende med at gå fra landsholdsfodbold til klubfodbold, hvis man skal tro det tyske medie Bild.
Bild melder således, at Löw kan erstatte Real Madrid-cheftræner Zinedine Zidane, hvis Real på et tidspunkt vil af med franskmanden.
Der har længe floreret rygter om, at den spanske topklub og Zidane ikke kommer til at fortsætte samarbejdet på sigt, og det kan altså bringe Joachim Löw i spil.
Tyskeren ville komme til at overtage et svingende Real Madrid-mandskab, der i skrivende stund ligger på en 3. plads i La Liga.
Löw har været tysk landstræner siden 2006.