Medie: Juve tilbyder United flere stjerner for Pogba

0
Medie: Juve tilbyder United flere stjerner for Pogba

Foto: Shutterstock

Serie A-giganten Juventus er angiveligt klar til at inkludere adskillige af sine spillere i en byttehandel for Manchester Uniteds Paul Pogba. Det skriver ESPN.

Store navne som Paulo Dybala og Federico Bernadeschi er bare nogle af de spillere, Juventus tilbyder Manchester United i forsøget på at lande en byttehandel, hvor Paul Pogba kommer retur til Torino-klubben. Det erfarer ESPN.

27-årige Pogba har via sin agent Mino Raiola givet klart udtryk for et ønske om at forlade United til sommer, og allerede nu prøver Juventus at være på forkant og indgå en handel med Ole Gunnar Solskjær og co.

Coronakrisen har taget sin told på Juventus’ økonomi, så den mest gangbare løsning for de italienske mestre skulle være en byttehandel.

En række Juventus-spillere skulle være i spil i den forbindelse, og Dybala og Bernadeschi er bare nogle af de spillere, der er blevet nævnt i forhandlingerne, melder ESPN.

Selv 35-årige Cristiano Ronaldo skulle være en mulighed, og ifølge ESPN er Juventus ikke 100% afvisende over for ideen om at bytte ham for franske Pogba.

Desuden skulle det være ganske velkendt, at Ed Woodward er stor fan af tanken om at bringe verdensstjernen tilbage til United.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE