Medie: Juventus har Paul Pogba-kontrakt klar

0
Medie: Juventus har Paul Pogba-kontrakt klar

Foto: Shutterstock

Manchester United-stjernen Paul Pogba har kontraktudløb til sommer, og nu har Juventus et kontrakttilbud klar til franskmanden. Det skriver The Mirror.

Om under to måneder står 29-årige Paul Pogba uden klub, når den centrale midtbanemands kontrakt med Manchester United udløber.

Derfor kan franskmanden hentes kvit og frit, og det vil hans tidligere arbejdsgiver forsøge at udnytte ved at hente ham.

Den engelske avis The Mirror beretter, at Serie A-storklubben Juventus står klar med et kontrakttilbud til Pogba.

Aftalen vil efter sigende sikre den franske landsholdsspiller en skyhøj årsløn, der ligger tæt på 60 millioner kroner.

Juve vil desuden tilbyde Pogba nogle forskellige bonusser samt et stort engangsbeløb, når eller hvis han skriver under på kontrakten.

I indeværende sæson har United-stjernen optrådt 27 gange i alle turneringer, hvor det er blevet til et mål og ni assists.

Pogba står samlet set noteret for 233 førsteholdskampe i den røde trøje.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE