Medie: Juventus kan erstatte Ronaldo med Griezmann

0
Medie: Juventus kan erstatte Ronaldo med Griezmann

Foto: Shutterstock

Juventus kan erstatte den portugisiske superstjerne Cristiano Ronaldo med FC Barcelona-franskmanden Antoine Griezmann. Det melder mediet La Stampa. 

FC Barcelona er økonomisk pressede, og det kan betyde, at de sælger stort ud af deres spillere til sommer, hvor transfervinduet åbner på ny.

Én af de spillere er angiveligt den franske landsholdsprofil Antoine Griezmann, og han kan meget vel ende i Italien.

Ifølge mediet La Stampa kan den 30-årige offensivspiller erstatte aldrende Cristiano Ronaldo i Juventus, der har gang i en meget skuffende sæson.

Serie A-storklubben kan efter sigende blive nødt til at skille sig af med angriberen, hvis de ikke kvalificerer sig til næste sæsons udgave af Champions League.

Det er en reel risiko for Juventus, og derfor har rygterne om Ronaldos afsked været meget hyppige på det seneste.

Griezmann har i indeværende sæson spillet 51 gange for FC Barcelona i alle turneringer, hvor det er blevet til 20 mål og 12 oplæg.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE