Ifølge Sky Germany er Bayern München tæt på at udleje deres offensivspiller Xherdan Shaqiri til Juventus.
Bayern Münchens cheftræner Pep Guardiola har ikke givet meget spilletid til Xherdan Shaqiri i denne sæson. Helt præcist er det blevet til ni kampe i den røde trøje.
Derfor kan en lejeaftale komme på tale i næste måned, på trods af, at engelske klubber som Liverpool FC og Manchester United har været inde i billedet i forhold til en permanent aftale med en af klubberne.
Det sidste nye om Shaqiris fremtid er, at Juventus er klar til at leje ham for resten af indeværende sæson. Det meddeler Sky Germany.
Sky oplyser yderligere, at Juve vil sikre sig en købsoption i aftalen, der kan give dem en fordel, hvis de vil købe ham til sommer.