
Foto: Shutterstock
Paul Pogba har flere gange været sat i forbindelse med Real Madrid, men hans tidligere klub Juventus er fortsat også inde i billedet.
Ifølge Tuttosport, så vil Juventus forsøge at lokke ham tilbage til klubben i januar-transfervinduet.
Derfor er de i færd med at forberede et købstilbud til Manchester United.
Ifølge avisen vil klubben tilbyde en pris svarende til 454 millioner kroner samt Emre Can med i handlen. Netop Can har tidligere været kædet sammen med Manchester United.
26-årige Pogba har kontrakt med United frem til sommeren 2021 med mulighed for et års forlængelse.