Medie: Kæmpe Ajax-talent landet i Barcelona

0

Medie: Kæmpe Ajax-talent landet i Barcelona

Foto: shutterstock.com

Den 19-årige højreback Sergino Dest er tirsdag aften landet i den spanske storby forud for sit skifte fra Ajax til FC Barcelona. Det skriver AS. 

FC Barcelona ser ud til at have afløseren for Wolves-solgte Nelson Semedo på plads i form af det amerikanske Ajax-stjernefrø Sergino Dest.

Rygterne, der har kædet Dest og Barca sammen, er taget til på det seneste, og tirsdag aften er backen angiveligt ankommet til Barcelona, hvor han ifølge mediet AS skal igennem det obligatoriske lægetjek onsdag, inden han meget passende kan blive præsenteret torsdag.

FC Barcelona fik angiveligt ca. 220 millioner kroner for portugiseren Nelson Semedo, og hovedparten af det beløb bliver nu investeret i Sergino Dest, som menes at koste op mod omkring 185 millioner kroner med alle klausuler.

19-årige Dest har allerede spillet hele 38 førsteholdskampe i Ajax-trøjen, og trods sin unge alder har han også tre amerikanske A-landskampe under bæltet.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE