Medie: Klopp til samtale i Fenerbache

0

ManagerJürgen Klopp har været i Tyrkiet for at forhandle en kontrakt på plads med Fenerbache. Det skriver flere medier i landet.

Til sommer stopper Jürgen Klopp i Borussia Dortmund, men succestræneren kommer næppe til at rende arbejdsløs rundt.

Således er han blevet sat i forbindelse med store europæiske klubber som Manchester City, Liverpool og Real Madrid, men nu ser det ud til, at en tyrkisk klub tager fusen på alle sammen.

Således rapporterer flere medier i Tyrkiet, at Jürgen Klopp har været i landet for at forhandle en kontrakt på plads med Fenerbache. Og ifølge nyhedsbureauet DHA er parterne faktisk allerede enige om en aftale.

På Fenerbaches hjemmeside har klubben dog netop afvist den historie.

”Rapporten, der siger, at Fenerbache er i dialog med Klopp, er falsk. Ismail Kartal er klubbens træner. Vi beder medierne stoppe med deres psykologiske spil og med at forstyrre holdet.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE