Medie: Klopp vil have endnu en Porto-spiller

0
Medie: Klopp vil have endnu en Porto-spiller

Foto: Shutterstock

Premier League-storklubben Liverpool har interesse i den 22-årige Porto-profil Vitinha, som har gang i en stærk sæson. Det melder mediet Record.

Tilbage i januar-transfervinduet var Liverpool på rov i den portugisiske storklub Porto, hvor man hentede Luis Díaz i en handel, der indtil videre har vist sig at være en stor succes for The Reds.

Og nu har Jürgen Klopp og co. igen rettet kikkerten mod Porto, hvor man angiveligt lurer på 22-årige Vitinha.

Ifølge det portugisiske medie Record er Liverpool interesserede i at tilknytte den centrale midtbanespiller, som har vist sig flot frem i denne sæson.

Portugiseren kender endvidere Premier League fra sidste sæson, hvor han var udlejet til Wolverhampton, hvilket dog ikke var med den store succes.

Record melder, at Bundesliga-giganten Bayern München også skulle være på jagt efter Vitinha, der har kontrakt med Porto til 2024.

Portugiseren har fået hele sin fodboldopdragelse i Porto.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE