
Foto: Shutterstock
Arsenals Shkodran Mustafi og Mamadou Sakho fra Crystal Palace er muligvis snart at finde i La Liga, hvor de to midtstoppere er på blokken i Real Betis.
Den spanske klub Real Betis ønsker at forstærke sig i midterforsvaret, og det har nu før til interesse i Premier League-klubber. Det skriver det spanske medie Estadio Deportivo.
Real Betis har indledt denne sæson på noget bekymrende vis, hvor klubben med bare ni point i øjeblikket kan findes på 14. pladsen, blot to point over nedrykningsstregen.
Det er især i forsvaret, at Los Verdiblancos har sine største problemer, hvor man indtil videre har lukket hele 23 mål ind, hvilket er flere end nogen anden klub i La Liga.
Derfor går Real Betis nu efter både Mustafi og Sakho som mulige transferemner, og begge spillere har kontraktudløb i deres klubber efter denne sæson.
I det hele taget tyder det på, at der er gode muligheder for, at særligt Mustafi skal til Spanien, når hans kontrakt med Arsenal udløber.
Den udskældte stopper rygtes nemlig også til mægtige FC Barcelona i dagens udgave af Mundo Deportivo, hvilket ville være en meget opsigtsvækkende transfer.