Michael Laudrup kan se frem til et transferbudget på hele 140 millioner kroner i Swansea. Det skriver walesonline.co.uk.
Swanseas nye danske manager Michael Laudrup får de bedste vilkår til at forstærke truppen med.
Ledelsen har nemlig stillet hele 140 millioner kroner til rådighed i transferbudget. Det skriver mediet walesonline.co.uk.
Både Laudrup og klubbens ledelse skulle have en del spillere i kikkerten, hvorfor pengene nok skal blive brugt på nye profiler til holdet.
Efter sigende skulle Markus Rosenberg være på vej til klubben. Det bliver forstærket af, at han har kontraktudløb med Werder Bremen i år. Men også danske Nicklas Bendtner er blevet kædet sammen med Swansea.