Medie: Leicester har accepteret Vestergaard-bud

0
Medie: Leicester har accepteret Vestergaard-bud

Foto: Shutterstock

Leicester har efter sigende accepteret Fulhams bud på den danske landsholdsspiller Jannik Vestergaard. Det skriver mediet Football Insider.

30-årige Jannik Vestergaard har ikke været nogen succes i Premier League-klubben Leicester, efter han kom til fra Southampton for et års tid siden.

Og nu er den danske landsholdsspiller på vej videre i karrieren, for Leicester har accepteret et bud på ham.

Ifølge Football Insider har oprykkerne fra Fulham budt på den fysisk stærke stopper, og det har The Fixes sagt ja til.

Nu mangler Vestergaard blot at nå til enighed med London-klubben om de personlige vilkår, før han kan gennemføre sit skifte.

Den rutinerede forsvarer har indtil videre nået 20 kampe i Leicester-trøjen, hvor det hverken er blevet til mål eller assists.

For nylig sagde The Foxes farvel til en anden dansker i form af Kasper Schmeichel, der er skiftet til Ligue 1-klubben Nice.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE