
Foto: Shutterstock
Mikel Arteta og Jose Mourinho er begge interesserede i RB Salzburgs Dominik Szoboszlai, men nu får London-storklubberne konkurrence fra RB Leipzig.
I de seneste par uger er ungarske Dominik Szoboszlai blevet rygtet kraftigt til Premier League-storklubben Arsenal.
RB Salzburg-profilen skulle være manager Mikel Artetas store transfermål i januar, men Arsenal er ikke de eneste, der vil have fat i den unge offensivspiller.
Udover Arteta er også Jose Mourinho interesseret i 20-årige Szoboszlai, men ifølge Football Insider vil tyske RB Leipzig nu forsøge at bringe ham til Bundesligaen.
RB Salzburg og RB Leipzig har rigtig gode relationer, da det er Red Bull-koncernen, der ejer begge klubberne, og Football Insider påstår, at Leipzig vil købe Szoboszlai i januarvinduet og udleje ham til Salzburg for resten af denne sæson.
Arsenal har angiveligt afgivet flere bud på ombejlede Dominik Szoboszlai, men nu vil RB Leipzig altså forsøge at kapre den ungarske offensivprofil.