
Foto: Shutterstock
Lille-midtstopperen Sven Botman har tidligere været meldt på blokken i Liverpool, men nu vil Manchester United forsøge at hente hollænderen.
Den 22-årige midterforsvarer Sven Botman har igennem efterhånden længere tid været en bærende spiller i Lille, og det har flere storklubber noteret sig.
Sidste sommer blev den hollandske landsholdsspiller rygtet kraftigt til Liverpool, som også i sæsonens løb har været kædet sammen med ham.
Men nu kan The Reds se frem til konkurrence fra Manchester United, som er på jagt efter forstærkning til forsvaret.
Ifølge mediet Football Insider vil De Røde Djævle forsøge at snuppe 22-årige Botman, som angiveligt også bliver jagtet af AC Milan.
Liverpool kan derfor se frem til en hård transfer-kamp, hvis de fortsat har intentioner om at tilknytte Lille-profilen.
Sven Botman har optrådt 24 gange i den franske Ligue 1 i denne sæson, hvor det er blevet til tre mål og en enkelt assist.