Medie: Liverpool er ude efter Ousmane Dembélé

0
Medie: Liverpool er ude efter Ousmane Dembélé

Foto: Shutterstock

Liverpool er efter sigende interesserede i at hente den 23-årige FC Barcelona-kantspiller Ousmane Dembélé til klubben. Det melder Fichajes.net. 

FC Barcelona hentede tilbage i sommeren 2017 Ousmane Dembélé til klubben i en dyr transfer, men skiftet er ikke gået helt som håbet.

Nu har den franske kantspiller snart kun et år tilbage af sin kontrakt med Barca, der løber frem til sommeren 2022.

Det kan meget vel komme til at betyde, at offensivspilleren kommer til at forlade La Liga-giganten, hvis man ikke forlænger samarbejdet.

Nu melder mediet Fichajes.net så, at den franske landsholdsspiller er på blokken hos Jürgen Klopp og Liverpool, der gerne vil hente ham.

Dembélé har i denne sæson spillet 37 gange for FC Barcelona i alle turneringer, hvor den 23-årige kant har scoret 10 mål og stået for fire assists.

Der cirkulerer derudover flittige rygter om, at Liverpool-profilen Gini Wijnaldum skifter til netop Barca på en fri transfer til sommer.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE