
Foto: Shutterstock
Liverpool-stjernen Mohamed Salah kan forlade klubben til sommer, og nu holder klubben et vågent øje med en eftertragtet kantspiller fra Bournemouth.
Mohamed Salahs fremtid i Liverpool er i øjeblikket uvis, idet egypterens kontrakt med klubben udløber til sommer.
Derfor skal Arne Slot og co. måske have fundet en ny kantspiller til den højre side, og det kan blive Antoine Semenyo.
Det melder Sky Sports.
Ifølge mediet følger Liverpool således den 24-årige Bournemouth-profil tæt, og det er de bestemt ikke alene om.
Flere klubber skulle således være ude efter Semenyo, deriblandt Newcastle.
Semenyo har været igennem en stor udvikling i Bournemouth, siden han kom til fra Bristol City i januar 2023.
Alene i denne sæson er det blevet til fire mål og en assist fra kantspilleren i 13 kampe for den engelske klub.
Liverpool-emnet står desuden noteret for 21 landskampe og to mål for Ghana.