
Foto: Shutterstock
Liverpool er klare favoritter til at hente Chelsea-profilen Mason Mount, hvis han forlader London-klubben til sommer. Det skriver Football Insider.
Til sommer går Mason Mount ind i det sidste år af sin kontrakt med Chelsea, og der er derfor stor usikkerhed om hans fremtid i klubben.
Parterne er angiveligt langt fra hinanden i forhold til en forlængelse, og meget tyder derfor på, at Mount forlader Stamford Bridge.
Og ifølge Football Insider er det en situation, som Liverpool er mere end klar til at udnytte.
Ifølge mediet er Jürgen Klopp og co. storfavoritter til at hente den engelske landsholdsspiller, hvis han bliver solgt til sommer, som meget tyder på.
Mount kan dermed blive holdkammerater med landsmænd som Trent Alexander-Arnold og Jordan Henderson, som han allerede kender.
I denne sæson har offensivspilleren været på banen i 21 Premier League-kampe for Chelsea, hvor det er blevet til tre kasser og to assists.