
Foto: Shutterstock
Mikkel Damsgaard vendte tilbage på træningsbanen i sin nuværende klub Sampdoria mandag.
Den danske landsholdsspiller har dog mange bejlere fra især Premier League, og dermed kan det være et spørgsmål om kort tid, før han forlader Serie A-klubben.
Tidligere har klubber som Tottenham, Aston Villa og Leeds forhørt sig om danskeren. For en måned siden blev Liverpool FC også været kædet sammen med danskeren, og nu kæder endnu et medie ham sammen med The Reds.
Det italienske medie Sportmediaset skriver, at Damsgaard fortsat er på blokken i Liverpool FC.
Sampdoria kræver angiveligt 35 millioner euro for offensivspilleren, hvilket svarer til cirka 260 millioner kroner.
Såfremt Damsgaard bliver solgt for dette beløb, vil han blive den dyrest solgte, danske fodboldspiller i historien.
Rekordindehaveren lige nu er centerforsvareren Joachim Andersen, der blev solgt for 225 millioner kroner i 2019 til Olympique Lyon fra netop Sampdoria.
21-årige Damsgaards kontrakt med Sampdoria løber frem til sommeren 2024.