
Foto: Shutterstock
Liverpool-profilen Alexis Mac Allister er angiveligt på blokken i Real Madrid, men nu har The Reds smækket et stort prisskilt på argentineren.
26-årige Alexis Mac Allister har været fast mand for det Liverpool-hold, der netop har vundet Premier League.
De solide præstationer har imidlertid affødt interesse fra Real Madrid, der på det seneste har været meldt ude efter ham.
Og nu forlyder det, at Liverpool har valgt at smække et stort prisskilt på Mac Allister.
Det melder Defensa Central.
Ifølge mediet skal Real således betale 100 millioner euro, hvis de vil lykkes med at købe den formstærke argentiner.
Det svarer til i omegnen af 747 millioner kroner for den centrale midtbanespiller.
Det har tidligere forlydt, at Mac Allister er udset som en langsigtet erstatning for Toni Kroos.
I indeværende sæson har han samlet set optrådt 47 gange for Liverpool med syv scoringer og fem oplæg til følge.