
Foto: Shutterstock
FC Barcelona er interesserede i Liverpool-kantspilleren Luis Díaz, og Premier League-storklubben kan være villige til at sælge ham denne sommer.
Tilbage i januar 2022 bragte Liverpool den colombianske landsholdsspiller Luis Díaz til klubben.
Men allerede til sommer kan han være på vej videre.
The Telegraph skriver således, at ledelsen i Liverpool skal beslutte, om man vil sælge Díaz eller forlænge hans kontrakt.
Til sommer er der tre år tilbage af aftalen, og offensivspilleren tiltrækker sig interesse fra Paris Saint-Germain og FC Barcelona.
Ifølge avisen er det usædvanligt, at Díaz ikke allerede har fået en ny og forbedret kontrakt, når han er fast starter.
Dertil kommer, at Liverpool kan se frem til et pæn overskud på kantspilleren, som blev købt for omkring 327 millioner kroner.
Nu skulle han nemlig have et prisskilt, der lyder på i omegnen af 650 millioner danske kroner.
27-årige Luis Díaz står noteret for i alt 89 kampe for Liverpool.