Medie: Liverpool kigger på Aston Villa-angriber

0
Medie: Liverpool kigger på Aston Villa-angriber

Foto: Shutterstock

Liverpool er efter sigende interesserede i den engelske Aston Villa-angriber Ollie Watkins, som man mener vil passe godt ind i Jürgen Klopps spillestil. 

25-årige Ollie Watkins skiftede i den forgangne sommers transfervindue fra Brentford til Aston Villa, og det har været med ganske god succes indtil videre.

Den engelske landsholdsspiller har således scoret 12 gange og leveret tre assists i 30 Premier League-opgør for Villa i indeværende sæson.

De gode takter er ikke gået ubemærket hen, for ifølge mediet Football Insider lurer de forsvarende mestre fra Liverpool på angriberen.

Ifølge mediet mener man i Liverpool, at Aston Villa-profilen passer godt ind i manager Jürgen Klopps spillestil.

Det vil dog næppe blive nogen billig transfer, da Watkins sidste år underskrev en lang kontrakt med klubben, da han kom til.

Englænderen har således en aftale med Villa, der løber helt frem til sommeren 2025.

Tidligere har han spillet for Brentford og Exeter City.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE