
Foto: Shutterstock
Jürgen Klopp og Liverpool er efter sigende interesserede i Aston Villa-midterforsvareren Ezri Konsa, der har imponeret i denne sæson. Det melder The Athletic.
Liverpool er inde i en dårlig stime, og Klopp og co. har generelt haft store defensive skadesproblemer i denne sæson, hvilket har sat gang i rygterne.
Nu melder engelske The Athletic, at både Liverpool og Tottenham lurer på Aston Villa-forsvareren Ezri Konsa, der har været en vigtig profil for Villa i denne sæson.
I øjeblikket har Aston Villa Premier Leagues næstbedste forsvar, som 23-årige Konsa har været en afgørende del af.
Senest holdt Ezri Konsa og co. endnu et clean sheet, da man lørdag spillede lidt skuffende 0-0 mod Brighton.
Villa skulle være udmærkede klar over den store interesse for stopperen, som man angiveligt vil forsøge at få til at underskrive en ny kontrakt.
Konsas nuværende aftale løber frem til sommeren 2023.