Liverpool skulle angiveligt være interesserede i den 18-årige venstreback Nuno Mendes, der spiller i Sporting. Det melder portugisiske A Bola.
Den unge forsvarer Nuno Mendes har spillet i Sporting gennem sin ungdomstid, og trods sin unge alder har portugiseren allerede 19 førsteholdskampe på sit CV.
Det har altså fået Premier League-storklubben Liverpool til at notere sig Mendes’ navn på ønskelisten over defensive forstærkninger.
Ifølge Transfermarkt skrev Mendes tidligere i år under på en ny Sporting-kontrakt, men allerede nu skulle klubben være interesserede i en ny aftale, så man kan hæve backens frikøbsklausul, som nu er ca. 335 millioner kroner.
Liverpool skulle efter sigende følge udviklingen og overveje at afgive et bud, hvis 18-årige Mendes ikke underskriver en ny kontrakt med Sporting.
Liverpool spillede senest lørdag, hvor det blev til et skuffende 1-1 resultat ude mod Brighton i et kontroversielt VAR-drama.