
Foto: Shutterstock
Bayern München er nået til enighed med Liverpool om en pris på Sadio Mané, der lyder på omkring 370 millioner kroner. Det melder Sky Sports.
I løbet af de seneste par uger har der været kraftige meldinger om, at Bayern München nærmer sig den 30-årige Liverpool-stjerne Sadio Mané.
For nylig præsenterede Liverpool så angriberen Darwin Núñez, og han er efter alt at dømme hentet ind som en erstatning for senegaleseren.
Og nu er et skifte for alvor op over, for ifølge Sky Sports er Liverpool og Bayern blevet enige om prisen på kantspilleren.
Bundesliga-mestrene er efter sigende villige til at møde Liverpools prisskilt på 42,5 millioner pund, svarende til ca. 370 millioner kroner.
Det er et stort gennembrud i forhandlingerne og tyder på, at det er et spørgsmål om tid, før Sadio Mané bliver præsenteret i Bayern.
Offensivspilleren nåede at spille 269 kampe for The Reds med 120 mål og 48 assists til følge.