Medie: Liverpool og FC Barcelona slås om Inter-profil

0
Liverpool FC

Foto: Shutterstock

Den italienske Inter-forsvarsspiller, Alessandro Bastoni, har tiltrukket sig interesse fra nogle af Europas største klubber, og nu meldes både Liverpool og FC Barcelona kraftigt inde i kapløbet.

Han har været en særdeles god profil i de bagerste geledder for Serie A-giganten, Inter, i de næsten 6,5 år, han har været i klubben.

Den 26-årige italienske landsholdsstopper, Alessandro Bastoni, har i denne sæson spillet sammenlagt 1735 minutter fordelt over 20 kampe for Inter.

Tiden i Serie A kan dog snart være forbi, da et skifte til både Premier League og La Liga angiveligt lurer.

Det skriver mediet, TeamTALK.

For mediet nævner, at den 26-årige spiller har tiltrukket sig interesse fra både Liverpool og FC Barcelona, som vil have fingrene i ham.

Konkret berettes der om, at Bastoni selv er meget interesseret i et skifte til Anfield i sommeren 2026.

Foruden Liverpool og FC Barcelona, er også Manchester City interesseret i den 26-årige landsholdsspiller fra Italien.

Bastonis kontrakt med Inter udløber i sommeren 2028.

Medie: Real Madrid vil snuppe dyr spansk landsholds-profil
Avis: Bayern München vil hapse Man. United-anfører

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE