Medie: Liverpool sælger for at købe Sporting-profil

0

LiverpoolLiverpool ofrer gerne 29-årige Stewart Downing, for at få lov til at slå kløerne i den spanske Sporting Lissabon-stjerne, Diego Capel. Dette skriver Daily Star.

Brendan Rodgers har i dette transfervindue hentet to spaniere til Liverpools offensiv, i form af 25-årige Iago Aspas og 20-årige Luis Alberto, og nu jagter han angiveligt den tredje offensive spanier.

Daily Star meddeler således i dag, at ‘The Reds’ vil hente kantspilleren, Diego Capel, hos portugisiske Sporting Lissabon.

Det anslås, at Merseyside-klubben vil byde cirka 50 millioner kroner for Capel, som skulle være varm på idéen om at teste sig selv på Premier League-niveau.

Dog beretter mediet yderligere, at Liverpool kan blive nødt til at skaffe sig af med Stewart Downing, for at få fat i Capel, men det skulle klubben være meget villige til.

Det forlyder, at man vil lade den tidligere Aston Villa-spiller gå for cirka 45 millioner kroner, hvilket blot svarer til omkring en fjerdedel af det, som man gav for ham for to år siden.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE