Medie: Liverpool-stopper skifter til sommer

0
Medie: Liverpool-stopper skifter til sommer

Foto: Shutterstock

Den 31-årige midterforsvarer Joel Matip forventes at forlade Liverpool til sommer, hvor han går ind i det sidste år af sin kontrakt med klubben.

Helt tilbage i sommeren 2016 skiftede Joel Matip fra Schalke 04 til Liverpool, men til sommer kan han meget vel forlade klubben.

I denne sæson har han blot spillet fra start i ti Premier League-kampe, og han forventes at forlade Anfield i det kommende transfervindue.

Det skriver Football Insider.

Ifølge mediet kommer Liverpool-truppen til at gennemgå en større udrensning til sommer, og her står Matip altså til at blive afskibet.

Stopperen oplever hård konkurrence fra Virgil van Dijk og Ibrahima Konaté, og efter knap syv år i den røde trøje ser han ud til at være færdig.

Joel Matip står alt i alt noteret for 185 kampe for Liverpool, hvor han har scoret ti gange og lavet seks oplæg.

Han har desuden repræsenteret Camerouns landshold 27 gange.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE