Bayer Leverkusen har været flyvende i denne sæson, og nu har Liverpool udset sig ecuadorianske Piero Hincapié, som har gjort det godt i midterforsvaret.
Med Xabi Alonso ved roret har Bayer Leverkusen haft en forrygende sæson, hvor de i øjeblikket dominerer i Bundesligaen.
Her er man fortsat ubesejrede og har ti point ned til Bayern München på 2. pladsen, og det har naturligt nok medført interesse.
Flere af holdets profiler rygtes til større adresser, og det seneste skud på stammen er 22-årige Piero Hincapié.
Ifølge HITC er midtstopperen på blokken i flere storklubber, hvor Liverpool nævnes som en konkret bejler til hans underskrift.
Skulle Xabi Alonso overtage jobbet som manager for The Reds, kan han tage sin trofaste forsvarsklippe med sig.
I denne sæson har Hincapié alt i alt spillet 29 kampe for Leverkusen, hvor det er blevet til et mål og et assist.