Liverpool åbner op for tilbud på midtbanespilleren, Joe Allen, i sommerens transfervindue, skriver Wales Online. To klubber er interesserede.
Liverpool hentede i 2012 Joe Allen i Swansea, men den 26-årige midtbanespiller har aldrig fået den succes, som daværende manager, Brendan Rodgers, håbede på.
Spilletiden for The Reds har været knap for waliseren, der ikke er kommet nærmere holdet under Jürgen Klopp.
Derfor er Liverpool angiveligt parat til at slippe Allen i sommerens transfervindue, hvor to klubber ifølge Wales Online er interessrede.
Mediet skriver, at Swansea allerede i januar måned prøvede at hente Joe Allen tilbage til Liberty Stadium, men uden held.
Liverpool ville da ikke sælge, men situationen har ændret sig, og svanerne har ikke opgivet håbet. De kan dog se frem til konkurrence fra Watford.