Medie: Lukas Podolski jagtes af Galatasaray

0

FodboldøkonomiFlere medier har i dag opsnappet historien om, at Lukas Podolski kunne være på vej til tyrkiske Galatasaray.

Den tidligere FC Köln og Bayern München angriber, Lukas Podolski, har længe været meldt utilfreds med sin nuværende situation i Arsenal.

Manglen på fast spilletid skulle angiveligt være grunden til, at Podolski har et ønske om at skifte væk.

Nu meldes Galatasaray ind i kampen om det tidligere tyske stortalent, og rygterne går på, at Galatasaray skulle prøve at friste Arsenal med et januar-bud. Arsene Wenger vil nok ikke stå i vejen for angriberen, da han i øjeblikket ikke er med i førsteholdsplanerne, men man vil nok ikke lade ham forlade klubben for en slik, og det kan altså være med til at være en stopklods for den handel, som Sport Mediaset ellers mener er under opsejling.

Lukas Podolski har i sin tid i London ikke gjort det fremragende, men har vel mest af alt præsteret jævnt igennem de år, han har repræsenteret Arsenal.

Et skifte væk og noget mere regelmæssig spilletid kan måske være det, der skal til for, at tyskeren for alvor får gang i målscoringen igen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE