Medie: Man. United forhøjer Højlund-bud

0
Rasmus Højlund

Foto: Shutterstock

Manchester United planlægger at sende et større bud af sted til italienske Atalanta på holdets danske angriber, Rasmus Højlund.

Manchester United har ikke opgivet kampen om at sikre sig den danske angriber, Rasmus Højlund.

Tidligere har det forlydt, at United havde fået afvist et bud på omkring 30 millioner pund.

Men nu skriver The Telegraph, at Manchester United planlægger at sende et forbedret købstilbud af sted til Atalanta.

Det skulle lyde på 50 millioner pund, svarende til omkring 435 millioner kroner.

Netop det beløb skulle være i nogenlunde det leje, som Atalanta skulle kræve for deres danske angriber, forlyder det.

Højlund skulle være Erik ten Hags førsteprioritet til angrebspositionen.

Rasmus Højlund spillede i sidste sæson 34 kampe og scorede ti mål for Atalanta. Hans kontrakt med Serie A-klubben løber til sommeren 2027.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE