
Foto: Unsplash
Den 27-årige amerikaner, Christian Pulisic, har været yderst godt spillende for AC Milan i Serie A, og derfor lurer et skifte nu til Manchester United og Arsenal, som ønsker at få fingrene i ham.
Et klubskifte for den 27-årige amerikanske landsholdsstjerne, Christian Pulisic, kan muligvis være på trapperne.
For angriberen, der har spillet 121 kampe i AC Milan fordelt over 2,5 år, kan nu stå foran et skifte tilbage til England og Premier League.
Det skriver mediet, Caught Offside.
Mediet nævner nemlig, at den 27-årige offensiv-spiller har tiltrukket sig interesse fra såvel Manchester United som Arsenal, der begge ønsker at skrive kontrakt med ham.
Helt konkret berettes der om, at AC Milan forlanger hele 70-80 millioner euro for Serie A-stjernen, hvilket omtrent svarer til 523-598 millioner danske kroner.
De Røde Djævle og The Gunners menes at føre kapløbet om USA-profilen, som også førhen har været på ønskelisten hos Tottenham.
Tidligere i karrieren har Pulisic repræsenteret Chelsea, hvor det blev til 145 kampe for The Blues.
Pulisic’s kontrakt med AC Milan udløber i sommeren 2027.