Medie: Manchester United vil hente Pogba i rekordhandel

0

Paul PogbaManchester United er klar til at gøre Juventus-stjernen, Paul Pogba, til den dyreste fodboldspiller i historien, skriver Daily Mail.

Manchester United har længe været meldt interesserede i Paul Pogba, og ifølge Daily Mail er José Mourinho villig til at strække sig langt for at hente den talentfulde franskmand til Old Trafford.

Hele 872 millioner kroner er The Special One angiveligt klar til at betale for 23-årige Pogba, der derved vil blive den dyreste fodboldspiller i historien – endda markant dyrere end Gareth Bale, som Real Madrid hentede i Tottenham i 2013 for omtrent 750 millioner kroner.

Daily Mail skriver, at der er kontakt Manchester United og Juventus imellem, og De Røde Djævle lokker midtbanespilleren med en ugeløn på mere end 2,6 millioner kroner i en femårig kontrakt.

Real Madrid er efter sigende også ude efter Paul Pogba, men José Mourinhos venskab med hovedpersonens agent, Mino Raiola, menes at være en fordel for Manchester United.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE