Den tyske keeper, Marc-Andre Ter Stegen, har længe været ønsket af engelske Liverpool FC, men nu melder Manchester United sig ind i kampen, skriver Calcio Mercato.
I følge avisen, Calcio Mercato, skulle Manchester United være interesseret i Marc-Andre Ter Stegen, der skulle være utilfreds med den manglende spilletid i FC Barcelona.
Ter Stegen er sandsyneligvis interessant for The Red Devils, fordi deres målmandsprofil, De Gea, er på vej til Real Madrid, som knebent missede transferen i sommer.
Engelske Liverpool FC har i længere tid været lune på den tyske keeper, da deres egen målmand, Simon Mignolet, har præsteret tvivlsomt flere gange i løbet af hans tid på Anfield. Dog skulle et højt prisskilt på Ter Stegen holde Mersey Side-holdet tilbage.