Medie: Manchester United klar til at snuppe utilfreds Ramos

0

Manchester UnitedManchester United står ifølge Sky Sports klar til at udnytte uenigheden mellem Real Madrid og Sergio Ramos til hente forsvarsspilleren til Old Trafford.

Marca rapporterede søndag om store uenigheder mellem Real Madrid-ledelsen og forsvarsprofilen Sergio Ramos, der skulle være så træt af situationen i den spanske hovedstad, at han vil væk allerede i sommerens transfervindue.

Det har Manchester United fået nys om, og hvis muligheden skulle opstå, vil De Røde Djævle ikke tøve med at lokke landsholdsspilleren til Old Trafford.

Det skriver Sky Sports, som endvidere mener at vide, at 29-årige Sergio Ramos kunne blive en del af en handel, der skal sende David De Gea den modsatte vej til Santiago Bernabeu.

Ramos har endnu to år tilbage af sin kontrakt med Kongeklubben, og hans frikøbsklausul lyder på svimlende 1,45 milliarder kroner.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE