Medie: Manchester United vil bytte Nani for Juve-profil

0

Manchester UnitedIfølge Football Italia skulle Manchester United være klar til at bytte kantspilleren Nani plus en sum penge for Juventus’ italienske nøglespiller Claudio Marchisio.

Manchester United har i længere tid været sat i forbindelse med 27-årige Marchisio, og nu kan det være at de forsvarende engelske mestre kan lokke klubmanden fra de forsvarende italienske mestre.

Nu skulle ’The Red Devils’ ifølge Football Italia angiveligt være klar til at bytte deres portugisiske spiller Nani og omkring 100 millioner kroner for Marchisio, som har været en af de helt store profiler for ’Bianconeri’.

”Jeg bliver nødt til at snakke med Juventus. Jeg vil se om jeg stadig er vigtig for dem. Hvis ikke, er det kun naturligt at jeg begynder at se mig omkring efter andre hold. Det er blevet sagt at mine intentioner er besluttede, men der er to til en tango,” udtaler Marchisio angiveligt.

Det er dog værd at bemærke at den italienske landsholdsspiller tidligere har udtalt, at han vil lave en ’Gerrard’ og blive hos den klub, hvor han voksede op, hele karrieren igennem.

27-årige Claudio Marchisio har spillet hele sin professionelle karriere hos Juventus, på nær et enkelt års lejeophold hos Empoli fra 2007 til 2008.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE