
Foto: Shutterstock
Manchester United-angriberen Anthony Martial er ikke en del af Erik ten Hags planer for fremtiden, og nu tiltrækker han sig interesse fra Aston Villa.
For tiden bliver Manchester United meldt på intensiv jagt efter en ny angriber, og det betyder, at Anthony Martial ikke indgår i planerne.
Erik ten Hag og co. ønsker således at afskibe den franske offensivspiller denne sommer, hvor han blot har et enkelt år tilbage af sin kontrakt.
Og ifølge BBC er det en situation, som Aston Villa ønsker at udnytte ved at snuppe ham.
Manager Unai Emery er efter sigende ude efter en ny angriber, og her er kikkerten altså blevet rettet mod 27-årige Martial.
I første omgang skulle det være en lejeaftale, der er i spil for Martial.
I denne sæson har franskmanden samlet set været på banen i 27 kampe for United, hvor det er blevet til otte mål og tre oplæg.