Medie: Mbappe overvejer kun to storklubber

0
Medie: Mbappe overvejer kun to storklubber

Foto: Shutterstock

Paris Saint-Germain-stjernen Kylian Mbappé overvejer angiveligt kun Liverpool og Real Madrid, hvis kan forlader PSG til sommer. Det melder L’Equipe. 

22-årige Kylian Mbappé har igennem en længere periode været rygtet væk fra den franske topklub PSG, hvor stjernen har kontraktudløb i sommeren 2022.

Flere storklubber fra rundt omkring i Europa har været nævnt i den forbindelse, men det er efter sigende kun to af dem, Mbappé har inde i overvejelserne.

I hvert fald melder L’Equipe, at den franske superstjerne kun er interesseret i at skifte til enten Liverpool eller Real Madrid, hvis han forlade PSG til sommer.

Begge klubber har før været kædet flittigt sammen med den profilerede offensivspiller, der senest leverede et hattrick i PSG’s 4-1-sejr over FC Barcelona i Champions League.

Mbappé har i denne sæson spillet 29 kampe i alle turneringer, hvor han har scoret 21 mål og stået for ni assists.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE