Medie: Modric er fortid i Real Madrid til sommer

0
Medie: Modric er fortid i Real Madrid til sommer

Foto: Shutterstock

Den kroatiske landsholdsstjerne Luka Modric forlader Real Madrid denne sommer, når hans kontrakt med storklubben udløber. Det skriver Relevo.

Siden august 2012 har den efterhånden 38-årige Luka Modric tørnet ud for Real Madrid, men til sommer er det slut.

Relevo skriver således, at midtbanespilleren forlader Real efter sæsonen, hvor hans kontrakt står til at udløbe.

Tvivlen om Modric’ fremtid i La Liga-storklubben lader dermed til at være afklaret, og han takker altså af efter 12 år.

Kroaten skulle selv ønske at fortsætte i Real Madrid, men det er klubbens ledelse, der har taget beslutningen.

Det skyldes efter sigende, at man i stedet vil give mere plads til unge talenter, deriblandt tyrkiske Arda Güler.

I denne sæson har Luka Modric samlet set optrådt 43 gange for den spanske kongeklub med to mål og otte assists til følge. I 21 af kampene har han dog været indskifter.

Han står alt i alt noteret for 531 kampe i den hvide trøje.

Medie: Flere storklubber jagter Bruno Fernandes
Medie: FC København vil snuppe keeper hos rivaler

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE