
Foto: Shutterstock
Liverpool-stjernen Mohamed Salah føler, at hans tid i klubben snart er ovre, og egypteren foretrækker at rykke til den spanske La Liga i stedet.
Sidste sommer forlængede Mohamed Salah sin kontrakt med Liverpool, så den nu løber frem til sommeren 2025.
Men allerede i det kommende transfervindue kan den egyptiske landsholdsstjerne forlade Anfield.
Foot Mercato melder således, at Salah føler, at hans tid i Liverpool snart kan være et overstået kapitel.
Hans fremtid i klubben skulle i høj grad afhænge af, om holdet formår at kvalificere sig til Champions League i næste sæson.
Og skulle det ende med et exit for den 30-årige kantspiller, har han en foretrukken destination.
Salah vil således til spansk fodbold, hvor Real Madrid og FC Barcelona er de mest oplagte adresser.
Offensivspilleren har samlet set spillet 293 kampe for Liverpool siden ankomsten i 2017, hvor det er blevet til 178 scoringer og 74 assists.