Officielt: Salah forlader Liverpool

0
Officielt: Salah forlader Liverpool

Foto: Shutterstock

Mohamed Salah er fortid i Liverpool FC, når den indeværende sæson er forbi. Det bekræfter klubben i dag.

Efter ni år på Anfield lakker Mohamed Salahs tid i Liverpool FC mod enden.

Her til aften bekræfter Liverpool på sin hjemmeside, at den egyptiske stjernespiller stopper til sommer.

Klubben oplyser, at Salah har ytret ønske om at annoncere sit exit så tidligt som muligt for at udvise respekt og taknemmelighed over for fansene.

33-årige Salah forklarer situationen således i en Instagram-video fra Liverpool:

“Hej alle sammen. Desværre er dagen kommet. Dette er første del af min afsked: Jeg forlader Liverpool ved slutningen af sæsonen.”

“Jeg havde aldrig forestillet mig, hvor meget de her fans, denne by og denne klub ville blive en del af mit liv.”

“Liverpool er ikke bare en fodboldklub, det er en passion. Det er en ånd, som man ikke kan beskrive med ord for nogen, der ikke er en del af klubben.”

“Vi har fejret sejre, vundet de vigtigste trofæer og kæmpet os igennem de hårdeste tider i vores liv,” siger den egyptiske angriber, mens billeder af mindeceremonien for Diogo Jota afspilles i baggrunden.

Salah skiftede til Liverpool i sommeren 2017 fra AS Roma.

Siden da har han været med til at vinde otte titler, heriblandt to Premier League-mesterskaber og et Champions League-trofæ.

Han er i øjeblikket placeret som nummer tre blandt de mest scorende i klubbens historie med sine 255 scoringer i 435 kampe.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE